55 44 66 44facebookKontakt os!

Kurv(0)
Total:0,00 DKK
Din kurv er tom!

Købsguide Arbejdsbeklædning

Lær her om arbejdstøj alt efter dit arbejdsområde.

Situationen og arbejdsområdet man arbejder i´ diktererer hvilken form for beskyttelsesbeklædning der er behov for. Det kan være meget forskellige krav og ligeledes er vi alle forskellige - fysisk. Derfor er det ikke kun vigtigt at vælge den rigtige beklædning, men også afgørende om "arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.". Derudover kommer der alle de personlige krav til beklædning som komforten, bevægelighed og ikke mindst lovkrav.

I denne guide bliver du hjulpet i at vælge korrekt beklædning og samtidig vide hvad du skal tage højde for. 

Trin 1. Overvejelser for beklædning

Som nævnt afhænger beklædning meget af situationen og det arbejde der udføres. Når man skal finde og vælge korrekt beklædning skal man overveje følgende:

Beskyttelse mod:
  • temperatur - varme og kulde
  • vind
  • fugtighed - regn, sne, havvand, spuling
  • sollys
  • kemiske påvirkninger
  • mekaniske påvirkninger
  • ulykker
Skal give brugeren:
  • fri bevægelighed
  • komfort
  • fleksibilitet
  • hygiejne
  • identitet
 

 

TIP: På vores webshop under kategorien beklædning (se knap lige under dette tip) kan du bruge filteret til at filtrere efter hvilke egenskaber din beklædning skal have.


Beskrivelse af egenskaber

Forhold

Beklædning

Varmepåvirkning

Tøjet bør være let og luftigt (bomuld), men skal kunne dække huden tilstrækkeligt i forhold til opgaven.

Kuldepåvirkning

Lagvis beklædning, der isolerer men ånder. Undertøjets kvalitet er afgørende.

Skiftende temperaturer

Lagvis beklædning, der ånder. Termoundertøj direkte på kroppen.

Vindpåvirkning

Vindtæt beklædning.

Fugtighed

Regntøj, der er vandafvisende, men hvor huden kan ånde.

Sollys

Solens stråler er kræftfremkaldende, og huden skal derfor beskyttes med en dækkende beklædning eller creme.

Kemisk påvirkning

Særligt arbejdstøj ved håndtering af syrer og baser. Alle kemikalier er hudskadelige og kræver dækkende arbejdstøj/handsker, evt. øjen- og åndedrætsværn.

Mekanisk påvirkning

Slidstærkt, forstærkning/beskyttelse på udsatte steder (knæpuder).

Ulykker

Afhængig af arbejdsfunktion: brandhæmmende, skærefast, synligt (farve/reflekser). Fodtøj skal yde tilstrækkelig beskyttelse.

Fri bevægelighed  Relevante størrelser skal være tilgængelige. Tøjet må ikke snære, men sikre god bevægelsesfrihed.
Komfort Tøjet skal være behageligt at have på - fysisk og psykisk. Fornuftigt tøj kan godt være smart/moderigtigt - det fremmer en fornuftig anvendelse.
Fleksibilitet Jo flere forskellige arbejdsfunktioner tøjet dækker, des bedre anvendelighed.
Hygiejne Tøjet skal modvirke smudsdannelse og sikre mod forurening af huden. Skal tåle rengøring/vask.
Identitet Beklædningen skal ofte synliggøre virksomheder, hvilket kan være en vigtig funktion. Men det bør ikke ske på bekostning af funktionsdygtighed i øvrigt.

 

Trin 2. Valg af beklædning

Når man har gjort sine overvejelser er det nemmere at finde ud af hvilken type af beklædning man leder efter.

Arbejdsbeklædning

Generelt når man taler om beklædning når det kommer til beskyttelse af mennesker taler man egentlig om arbejdsbeklædning. Arbejdsbeklædning kan dog ikke klassificeres alene, der er forskellige typer, hvilket bliver beskrevet her.

Fælles for alt arbejdsbeklædning / arbejdstøj er at det bør være rent, inden man tager det på. Dog er der visse undtagelser for nogle beklædningstyper (f.eks. engangsdragter og kemikaliedragter). Man skal her læse i den medfølgende brugsanvisning hvad producenten anbefaler.


Regnbeklædning

Beklædning til beskyttelse mod regn (EN343)


Vinterbeklædning

Beklædning til beskyttelse mod kulde (EN342)

 

Svejsebeklædning (brandhæmmende)

Svejsebeklædning eller brandhæmmende beklædning som det også kaldes skal opfylde en række EU Normer som beskrevet her (forenklet). Fælles for dem alle er at give den bedste beskyttelse mod de situationer brugeren måtte være udsat for. 

Vi gør det nemt da vi har et eget udviklet tekstil der opfylder samtlige krav og tilmed ikke belaster miljøet. Du kan finde mere om det her:


EU Normer svejsebeklædning

  • Beklædning til brug ved svejsning og tilsvarende processer. Standarden specificeres i klasse I og II - EN ISO 11611:2007 (tidligere EN 470)
  • Beklædning til beskyttelse mod varme og ild. - EN ISO 11612:2008 (tidligere EN 531)
  • Lysbuetest - EN 61482-1-2:2007 (tidligere EN 50354)
  • Beskyttelsesbeklædning - Beskyttelse mod varme og ild - Materialer, materialekombinationer og beklædning med begrænset flammespredning. - EN ISO 14116:2008
  • Beskyttelsesbeklædning - Elektrostatiske egenskaber - Del 1: Prøvningsmetode til måling af overflademodstandsevne. - EN 1149-1:2006

 

Engangsbeklædning og kemikaliedragter

Kemidragter er også kendt som engangsbeklædning. Dog er det ikke altid korrekt da der findes dragter til flergangsbrug. Kemidragter og engangsdragter beskytter mod støv, partikler og kemikalier - afhængig af dragten.

Se vores  

Fluorescerende beklædning

(også kaldt advarselsklæder)
  • Kravet om synlighed anses for opfyldt, hvis advarselsklæderne er afprøvede samt klassificerede og godkendte i forhold til standarden DS/EN 471. Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder.
  • Advarselsklæder er opdelt i tre klasser på baggrund af deres minimumsareal af synligt bæremateriale og retroreflekterende materiale.

-

Klasse 3

Klasse 2

Klasse 1

Bæremateriale

0,8 m2

0,50 m2

0,14 m2

Retroreflekterende materiale

0,2 m2

0,13 m2

0,10 m2

Materiale med kombineret advarselsfunktion

-

-

Eller* 0,20 m2

* Klasse 1-advarselsklæder kan enten bestå af 0,14 m2 bæremateriale og 0,10 m2 retroreflekterende materiale, eller det kan bestå af 0,20 m2 materiale med kombineret advarselsfunktion.

Eksempel på advarselsklæder

refleksklasse3     

               Klasse 3

refleksklasse2      

Klasse 2

Trin 3. Find produktet

Brug produktoversigten vist herunder og kom godt igang med at finde det produkt der passer din situation. 

Har du behov for hjælp kontakt os gerne på Tlf. nr.: 55 44 66 44 eller via mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Produkter Arbejdsbeklædning

this is top
Alt beklædning
Arbejdsbeklædning
Fluorescerende arbejdstøj (EN471 reflekstøj)
Fluorescerende regnbeklædning
Regnbeklædning
Skjorter
Svejsejakker og frakker
T-shirt, poloshirts og sweatshirts
Vinterbeklædning og termobeklædning
Last Modified
Scroll to load more..

Sidst opdateret Onsdag, 14 oktober 2015 07:21